Duultra race 525 km

Jeg vil prøve, at sætte et par ord på mine oplevelser og tanker omkring dette fantastiske eventyr jeg har været igennem den sidste uges tid.
Det var første gang, jeg skulle deltage i et etapeløb. På mange måder var der mange ukendte faktorer, der ville komme til at spille ind i dette lange forløb.

Mine forberedelser op til løbet havde båret præg af småskader, hvor jeg aldrig helt kom op på den mængde og kontinuitet, som jeg plejer. På den anden side har jeg også fået en erfaring, der har gjort, at jeg er blevet bedre til at lytte til kroppens signaler, og givet den, den hvile og restitution der skulle til når kroppen har bedt om det. Man balancerer på en knivsæg, når man vurderer om det næste træningspas er til gavn eller skade. Men det korte af det lange var, at jeg kunne stille til start skadesfri og med en god mavefornemmelse omkring mine muligheder for at gennemføre dette løb.

Min plan var, at lytte til mine ben og puls og så måtte vi se hvilket tempo der ville komme ud af det. Jeg havde i min træning haft fokus på at løbe med så lav puls som muligt på mine lange pas. Jeg havde egentligt opnået en okay fart i benene i det lave puls område mellem 120-130. Så jeg viste at jeg nok ville komme til at ligge ud i et rimeligt højt tempo.

Jeg har efter Spartathlon gjort mig mange overvejelser omkring håndtering af kriser i et langt ultraløb, og hvad der skal til for at undgå dem. Simple ting som at smile og fokusere positivt på alt. kan virke banalt men alternativet, kan hurtig få èn ind i en negativ spiral. Der er altid noget positivt ved en hver situation ex. Vi havde modvind hele første etape, men da man jo ikke selv bestemmer vejret, valgte jeg at sætte pris på at, det trods alt ikke regnede. Man er nød til at acceptere de vilkår der er stillet til rådighed og så få det bedste ud af situationen. Det virker simpelt, men kan til tider være enormt svært.

storslået natur taler for sig selv. målet er derude et sted...

Jeg var meget spændt på, hvordan vores kroppe ville reagere ovenpå disse lange etaper. Vi var trætte og slidte når vi kom i mål om aftenen, og lignede ikke nogen, der ville blive klar til at løbe den følgende dag. Men gang på gang stod vi ud af sengen om morgenen, efter en nat med feber, svedeture og urolige ben, og var klar til at løbe igen. Man bliver meget overrasket over, hvad man kan presse kroppen til at præstere
.
For mit vedkomne blev det hurtigt en målsætning at vinde løbet. Efter første etape havde jeg over en times forspring til nr. 2. Jeg var godt klar over at jeg ville få en dårlig dag på et tidspunkt. Så hvis jeg skulle vinde var jeg nødtil at udbygge dette forspring de følgende dage. Der var selvfølgelig en risiko ved at presse citronen så tidligt i et langt løb, men det gav også ekstra motivation til at holde mig løbende hele etapen. Jeg havde egentligt ikke indtryk af at der var ret mange der ville deltage i kampen om den" dulle trøje".

vinder af  kongeetapen

 Efter konge etapen havde jeg et forspring på 3 timer og 30 min, og det var først på 4. etape, hvor jeg fik problemer med mit skinneben, at Ole og Henrik lagde pres på mig. Jeg fik dog minimeret tabet til en halv time. Herefter ændredes fokus lidt, der var flere der måtte udgå og der kom mere fokus på at gennemføre frem for at vinde. Der var nogen, som havde kæmpet med skader fra dag et, som blev ved og ved med kæmpe sig igennem dag efter dag, fast besluttet på at gennemføre. Så set i lyset af dette fik den dulle trøje mindre betydning som løbet skred frem. Alle havde kæmpet deres egen kamp og alle var vindere når vi nåede grenen.

i mål efter 4. etape  

Da vi nåede sidste etape var vi 6 løbere tilbage og der var vel ingen tvivl om at vi alle nok skulle komme igennem. Når først man har klaret 5 dage er det næsten utænkeligt at udgå. Man er så tæt på målet at 84 km virker som noget der bare skal overståes. Vi fik da også kæmpet os igennem alle mand og en efter en indtog vi grenen stolte og meget trætte,
                                                                                                             

Ole, Søren og mig på grenen

Mose, Søren og Pol 

Jeg er utrolig glad for min førsteplads, som jeg kæmpede hårdt for at beholde hele løbet igennem. Den betød selvfølgeligt, at jeg kom til at løbe meget alene de første dage. De sidste dage blev også ekstra hårde på grund af. skaden i skinnebenet, som måske kunne have været undgået med en mere defensiv taktik. Men hvor intet voves intet vindes!

 








Indslag i tvmidtvest

Nyt samarbejde med Pure Power

Jeg har indgået et nyt samarbejde med pure power. Jeg igennem de sidste par år brugt deres energi produkter i forbindelse med træning og konkurrencer. Så jeg er rigtig glad for, at pure power har valgt at støtte mig.

Jeg har tidligere primært brugt deres energidrik Carbo Race Elektrolyt med stor succes. Både til Spartathlon og Grenaa 24 timer har det fungeret perfekt. Det vigtigste for mig er, at man har et produkt, man kan blive ved med at indtage i mange timer uden at få problemer med maven. Specielt til Spartathlon bestod Pure Power denne test til fulde med kontinuerligt energiindtag i 34 timer. Til mine lange løbe supplerer jeg mit energiindtag med med så meget rigtig mad som muligt. Det kan være pasta, frugt, nødder,  brød osv.

Mit energiindtag til Spartatlon pr 6 timer

• 1 liter væske pr time 1,2,3,4,5,,6
• 40 gram Pure Power Electrolyt pr time 1,2,3,4,5,6 (151 kcal) ialt 906 kcal
• 1 Pure Power gel hver anden time 2,4,6 (100 kcal) i alt 300 kcal
• 2 daddel rumkugler hver anden time 1,3,5 (100 kcal) i alt 300 kcal
• Fast føde en bolle m. skinke og ost eller lign. Hver 3. time 3,6 (170 kcal) i alt 340 kcal
• Snacks 50 g peanuts 50 g rosiner fordelt over 6 timer (450 kcal) i alt 450 kcal
• 100 gram frugt hver 3. time 1,5 og 4,5 (85 kcal)i alt 170 kcal
• 2 salt tabletter hver 4. time 4,8,12,16,20,24,28,32

Total kcal. for 6 timer 2466 kcal. pr. time 411 kcal. det resterende energibehov kommer fra kroppens fedtdepoter. Denne plan fungerede perfekt for mig, men det er er ikke sikkert det den gør det for for andre. Jeg tror, man er nødtil at prøve sig frem under træning og konkurrence for at finde det der virker for en selv.

Som noget nyt er jeg begyndt at bruge deres recovery drik Recovery Frutti efter mine lange pas, Det er en nem måde at sikre at man får den rigtige energisammensætning efter sin træning. På den måde sikrer jeg mig, at jeg får en så god og hurtig en restitution som muligt. hvilket jo er enormt vigtigt når det næste lange tæningspas ligger lige om hjørnet.
 Jeg håber det kan hjælpe mig når jeg skal løbe duultrarace 525 km på 6 dage i pinsen. Her bliver for alvor brug for hurtig restitution, hvis jeg skal nå hele vejen fra grænsen til skagen;-).

Du kan se flere produkter og deres fornuftige priser her

Målsætning 2015

Efter et succesrigt år 2014 med gennemførelse af både trail løbet Transgrancanaria 125 km og 8500 højdemeter, og det legendariske ultraløb Spartathlon 246 km, er det nu tid til at kigge fremad igen.

Efter at have nået mit ultimative mål Spartathlon, har jeg haft lidt svært ved at finde den rette motivation til at sætte mig nye mål. Det er svært at finde noget som kan måle sig med denne kæmpe udfordring. Jeg kunne selvfølgelig vælge at stille til start igen i 2015, men jeg er bange for at det ikke ville kunne måle sig med den kæmpe oplevelse det var at gennemføre for første gang. Det kræver en stålsat vilje at gennemføre for første gang. Jeg tror at det ville være dømt til at mislykkes, hvis jeg forsøgte igen, uden at være så topmotiveret som jeg var første gang. Jeg kommer uden tvivl til at løbe Spartathlon igen men ikke i 2015.

I år har jeg valgt at prøve kræfter med et etapeløbe. Nogle af de løbere som jeg mødte til Spartathlon har lavet et løb som strækker sig fra grænsen ved Rudbøl op til Skagen langs vestkysten. Den samlede distance på 525 km er opdelt i 6 etaper, som skal gennemføres på 6 dage. Hver etape har en distance på mellem 80-100 km. Lige som i Tour de France vil der blive kæmpet om at vinde det samlede klassement. Der er plads til 30 løbere i feltet og i skrivende stund er der 18 der stiller til start den 23.maj. Det bliver spændende at se hvor mange af os der gennemfører hele turen...

Det bliver et løb, hvor kun den der formår at spare på kræfterne og restituere optimalt mellem etaperne, har en reel chance for at gennemføre. Det danske forårsvejr kommer også til at spille ind. En uge i regn og blæst på vestkysten vil uden tvivl kunne tage modet fra de fleste.

Etape inddeling for Duul`tra-Race 2015:

1. Lørdag den 23. maj start Rudbøl grænse kro mål Esbjerg 94 km
2. Søndag den 24. maj start Esbjerg mål Hvide Sande 77 km
3. Mandag den 25. maj start Hvide Sande mål Krig Vig 103 km
4. Tirsdag den 26. maj start Krig Vig mål Bulbjerg 82 km
5. Onsdag den 27. maj start Bulbjerg mål Egelund 86 km
6. Torsdag den 28. maj start Egelund mål Grenen Skagen 83 km

Min ambition er at gennemføre ikke andet, men at at gennemføre løbet kan meget vel vise sig at blive nok til en god placering...;-)

Mit andet mål for sæsonen bliver Viborg 24 timer. Her er målsætningen klar. Jeg går 100 procent efter at runde de magiske 200 km. 68 gange før er det lykkes for en dansker at runde de 200 km ved et 24 timers løb. Jeg går benhårdt efter at være med til at forbedre denne statistik. Jeg ved, at det kræver en dag, hvor det hele lykkes. Men jeg synes, det er en realistisk målsætning, når jeg ser tilbage på mine resultater fra de sidste par år.

Jeg har gennem de sidste par måneder haft lidt problemer med min svangsene, men i takt med at foråret er på vej kan jeg mærke at det begynder at gå den rigtige vej. så jeg ser nu frem mod en ny og spændende sæson.

Spartathlon 2014

Spartathlon 2014

 

Jeg vil nu prøve at sætte et par ord på mine oplevelser her i Grækenland under Spartathlon.

Jeg vil prøve at beskrive løbet og de faser med, jeg gennegår under et løb som Spartathlon.

 

Indtjekning/dropbags:

Der er 75 depoter fordelt på hele ruten hvor man kan få placeret sine personlige ting. Egentlig var det ikke planen at vi ville benytte os af denne mulighed, da Heidi jo skulle køre i bil som support, men efter en snak med de andre løbere blev vi enige om at ligge energi, ekstra tøj pandelampe osv. ud i depoterne, i det tilfælde at heidi ikke nåede frem til diverse depoter under vejs. Det gav lige lidt ekstra stress og arbejde, at skulle ændre planen i sidste øjeblik. Jeg skulle måske have spurgt de rutinerede løbere til råds inden afrejsen til Grækenland.
 

 

Starten

Starten gik om morgenen kl 7.00 fra Acropolis. Vejret var ikke det bedste, idet det regnede lidt, men det kunne ikke ødelægge den gode stemning der var ved starten. Jeg havde fået 8 timers søvn, og følte mig rolig og afklaret med hvad det var, jeg skulle igang med. Det drejede sig for mig om at komme roligt fra start, holde min puls lav og drikke og spise, som jeg havde planlagt.

 

De første 80 km

Det første stykke af ruten, løb man inde i Athen. Hele morgentrafikken blev holdt tilbage for os! Jeg tænker; der må virkeligt være mange der kom for sent på arbejdede denne fredag morgen:-)

Det lykkedes mig at holde min puls nede de første mange timer og mit tempo lå omkring 6 min pr km.

Da jeg nåede ud til de 42,2 km fik vi et kæmpe regnskyl og jeg fik meget våde fødder, men lod mig ikke påvirke af det. Jeg fik hilst på Heidi og fik fyldt depoterne op og så ellers bare videre.

Efter 8,5 time rundede jeg det næste store checkpoint ved de 80 km. Solen havde fået godt fat og det var dejligt. Jeg havde overskud og følte mig godt tilpas. På dette tidspunkt havde jeg 1 time i "banken"og det var præcis det jeg håbede på.

Frem mod  bjerget.

Igennem aftenen får jeg udbygget min tid til cut off og jeg havde det mentalt godt - Jeg kunne selvfølgelig godt mærke ømheden i benene. Inden midnat rundede jeg de 150 km og herfra går det opad mod bjerget. stigningen mod bjerget er en 10 km lang asfaltvej, som virkelig trækker tænder ud og jeg følte mig presset for første gang ved depotet inden den sidstedel af stigningen..

Inden den sidste del af stigningen, som er mere trailbaseret, får jeg en varm trøje på og en portion varm suppe af Heidi. Der er temmelig koldt, så jeg bruger kun 5 min ved dette checkpoint. Dette stykke op, som er 2,3 km og på bagsiden af bjerget er svært fremkommeligt, der ligger løse sten, grus som jeg nemt glider i og det er rigtig koldt på toppen.så det gælder bare om at komme ned igen i en fart.

Da jeg nåede bunden var jeg medtaget og havde fået en træls vabel. Heidi får styr på vablen og jeg får hurtigt en kop suppe. Jeg vælger igen at forlade depotet efter kort tid, idet jeg er opmærksom på at benene er kolde og jeg har brug for at holde dem i gang. Det næste stykke på ruten er ca. 12 km -  Her begyndte jeg at blive søvnig og havde lidt svært ved at overskue tiden, mørket og ømheden i kroppen.
Da solen står op runder jeg de 186 km jeg havde på daværende tidspunkt løbet i 24 timer og 15 min. Jeg begyndte langsomt at få mere mod på at løbe igen og alting så pludseligt mere lyst ud. I mine tanker var det som om, at de ca 60 km  bare lige skulle overståes på et par timer. Jeg begyndte at lave regnestykker hvor sluttiden kunne blive 32 timer og det er farligt:-)

"Hovsa flere bjerge?!"

Fra omkring de 200 km kom der så det, som jeg havde forstået som en lang sidste stigning inden det så skulle gå nedad til Sparta det sidste stykke. Jeg havde på dette tidpunkt rigtigt gode ben og løb 7 min/km. . Denne lange bakke blev blot ved med at gå opad og opad, og netop som man troede at man var ved toppen ved næste sving drejede vejen og fortsatte opad igen og igen. Det kuperede terræn fortsatte frem mod de 230.

Krisen

Jeg fik brugt de sidste af mine kræfter på disse lange stigninger. Jeg begyndte at få ekstemt ondt i min achillesene/lægmuskel og kunne nu knap nok holde et tempo på 5 km/t. Med 30 km tilbage kunne jeg nu se at jeg havde glædet mig for tidligt. Jeg skulle nu holde de 5km/t for at komme i mål indenfor tidsgrænsen, og det havde jeg store problemer med, når det gik opad. De steder det gik nedad indhentede jeg lidt af det tabte, men jeg var for første gang i løbet rigtig negativ og mentalt helt nede i kulkælderen. Det var svært at overskue 6 timers gang med de smerter jeg havde og følte for første gang presset fra tidsgrænsen.
Med godt 20 km igen prøvede jeg at grave dybt, jeg sagde til mig selv,"slap a, fokuser på at slappe af, der hvor det gør ondt og nu begynder du at løbe!" Jeg startede med at trampe let i jorden på flade fødder uden at bevæge fodledene men langsomt kom jeg over i noget der lignede min almindelige løbestil og nu var det bare med at holde den kørende. Pludselig kunne jeg se Sparta længere nede i dalen, og det gav bare ekstra blod på tanden. Jeg mødte en dreng som råbte til mig "you run, you are strong", hvilket gjorde et stort indtryk på mig.  Jeg holdt den kørende indtil der manglede 5 km inden jeg gik i stå igen.

 Opløbet

Man kunne tydeligt mærke man var kommet til Sparta, alle i byen vidste hvad det her drejede sig om. Alle de mennesker man mødte på vej mod mål kom med tilråb og lykønskninger. Det var overvældende at modtage denne anerkendelse. Da jeg rundede det sidste hjørne og kom ind på opløbsstrækningen bed jeg smerterne i mig igen og begyndte at løbe igen. Folk var ellevilde og jeg fik en klump i halsen - jeg skulle endelig realisere min drøm. Et senarie jeg havde set for mig rigtigt mange gange men ikke havde turdet håbe på ville nu lykkes. Jeg tog de sidste trin op af trappen til statuen, tog hatten af og lagde hånden på foden af King Lionidas. En mega fed fornemmelse som jeg aldrig vil glemme.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er nu mig der har overtaget tasterne og vil kort give et resume af dagene her i Athen. Vi ankom tirsdag eftermiddag, hvor solen skinnende fra een skyfri himmel og temperaturen stod på 34 grader:-)
Onsdag stod den på afhentning af start nummer, hvilket gik smertefrit - alle papirer var iorden og vi kunne nyde resten af dagen, bla. Med en dukkert i det skønne middelhav!
Om aftenen fik vi selskab af resten af de danske deltagere og vi spiste fælles aftensmad. Under måltidet blev der udvekslet historier og oplevelser fra tidligere år og det fik både Thomas og jeg til at blive usikre på "vores raceplan"... En ting er sikkert, der er mange deltagere men aldrig den samme  oplevelse og alle med hver deres erfaring..
Vi blev dog enige om at ændre en ting og det var, at Thomas ikke skal være 100 % afhængig af min support, dels pga faren for at jeg farer vild i det græske landskab og fordi det er svært at spå om tiderne for hvornår Thomas når de checkpoints hvor det, for mig er muligtat give support.
Torsdag afleverede vi alle de 15 dropbags som vi havde og kunne nu ikke ændre på noget. Dette var en god fornemmelse og nu gjaldt det blot om at dagen skulle gå, så løbet kunne starte. Resten af torsdagen er gået med en lille hyggelig løbetur (midt i middagssolen, py...) og efterfølgende har vi slappet af med en god bog og deltaget i Info mødet!
Nu vil vi nyde en forhåbentlig veltilberedt Spartathlon middag her på hotellet og helt sikkert gå tidlig i seng...
De næste dage vil, uden tvivl blive en kæmpe oplevelse og en sindsyg stor udfordring for Thomas og sikkert også mig... Mig alene i en bil her i Grækenland og med en mand som har sat for at løbe 246 km fra Athen til Sparta - jeg håber virkelig det vil lykkedes ham - pøj pøj Thomas!!!
Heidi

siden sidst

Torsdag den11.9.2014

Ja der er så gået et halvt år siden mit sidste indlæg. Det er ikke fordi jeg er gået i stå, nej tvært imod. Jeg har trænet kontinuerligt hele sommeren uden nogen at løbe ind i nogen form for skader eller lignende. Jeg har trænet mellem 12-15 timer pr uge så når man ligger det til en 37 timers arbejds uge, så er der ikke meget tid tilbage til at sidde foran computeren. Jeg har ihvertfald valgt ikke at gøre det...

Som jeg skrev tidligere på året, har jeg deltaget i et par 6 timersløb. Ét i Sæby, hvor det blev til en 3. plads med knap 70 km og ét her for et par uger siden i Aalborg, hvor det blev til en 2. plads med 71 km. Til 6 timers løbet i Aalborg var min plan at teste mit ernæringsindtag med henblik på Spartathlon dvs. at løbe med samme intensitet som jeg regner med at løbe med i Grækenland. Det gik rigtig fint og jeg havde et stort overskud og valgte efter fire timers "træningsløb", at prøve at gå efter sejren og gav den fuld gas. Efter en times jagt kunne jeg se at den førende løber var for langt foran til at jeg kunne indhente ham. så jeg slappede lidt af den sidste time. I forhold til løbet i Sæby kunne jeg mærke en klar forbedring så det var alt i alt en god test for mig.

En 3. plads ved "6 timer ved havet" i Sæby

I uge 32 var jeg i Hjørring for at få lavet en test hos optimizar. Målet med testen var at jeg gerne ville have klarlagt hvor meget energi jeg skal indtage pr time ved forskellige intensiteter. Det var vigtigt for mig at få så mange facts på bordet så jeg vidste lige præcis, hvad jeg skulle indtage for at holde mig kørende i de 36 timer jeg har til at gennemføre løbet i Grækenland. Ét af spørgsmålene inden testen var bl.a. hvor stor en mængde af energien der skal komme fra fedtforbrænding og hvor stor en del af energien der kommer fra kulhydrater.

Testen viste, at jeg at jeg havde trænet helt perfekt i forhold til et ultraløb, min fedtforbrænding var rigtig god hele vejen op gennem mine pulszoner. Det kom dog bag på mig hvor meget man reelt forbrænder under et ultraløb. Ved en puls på 120 slag/min. forbrænder jeg 765 kcal i timen hvor af de ca 30% er fedt, altså skal jeg indtage 544 kcal pr. time. Efter testen har jeg prøvet at træne med denne mængde energi indtag. Energimæssigt gik det rigtigt fint men jeg var lige ved at kaste op pga al den mad jeg skulle spise. Jeg har derfor været nød til at finde et kompromis, hvor det hele hænger sammen.

 Planen er som følger for 6 timer:

- 1 l energidrik med 40 gram kulhydrat pr.time 151 kcal
- 1 gel  hver anden time 100 kcal
- 2 daddel romkugler hver anden time 100 kcal
- fast føde en bolle eller lign hver 3. time 170 kcal
- snacks i form af 50 g peanuts 50 g rosiner 450 kcal
- 100 g banan7frugt hver 3. time 85 kcal
- en salt tablet hver 6. time

Ialt 2466 kcal pr 6 timer og 411 kcal pr. time. Dvs at jeg har et underskud på 130 kcal pr time men jeg er jo fuldtanket fra start så der er lidt at tage af, man siger vist at man som gennemsnit har 1600 kcal i tanken fra start. Det gælder selvfølgelig om at mærke efter hele tiden, om hvordan maven har det. Det vigtigste bliver at få nok væske, så det vil blive min første prioritet.

Jeg har som sagt trænet uden nogen form for skader hele det sidste halve år. Så nu hvor jeg er jeg er igang med nedtrapningen er det meget typisk at man begynder at mærke alle mulige skavanker. Jeg er dog en smule bekymret for min svangsene under venstre fod. Jeg har derfor ikke løbet siden i søndags ( fire dage) for at give den lidt ro. Det føles som om den er i bedring... Det er bare irriterende når man nu gerne vil lave en god nedtrapning, at det så skal ødelægge en perfekt optakt til løbet. Der går selvfølgelig mange tanker igennem hovedet på mig når der opstår denne slags forstyrrelser, tanker som "er det noget alvorligt?" "kan det få indflydelse på løbet?" "kan jeg løbe imorgen eller skal jeg vente en ekstra dag med at at teste foden?" "hvormeget mister jeg ved ikke at løbe i en uge?, fylder rigtig meget i mit hoved.
 Alt i alt tror jeg ikke at det har nogen betydning for min form. Jeg er i mit livs form i øjeblikket og det vigtigste er ikke at forcerer noget for at træne et mere eller mindre ligegyldigt pas. og måske forværre skaden. I stedet for løb, cykler jeg og bruger crosstraineren i fitnesscenteret så mon ikke det går alligevel.

Jeg skal så småt igang med at pakke de poser jeg skal have lagt ud til depoterne i Grækenland. Det giver lidt kriller i maven for det betyder samtidigt at jeg skal sidde og vurderere, hvornår jeg regner med at være ved de forskellige depoter;-) det er lidt svært at spå om, men jeg har jo heldigvis min super supporter Heidi med i bil undervejs. Jeg må ikke modtage hjælp ved alle depoterne så det kræver en del planlægning.

Jeg glæder mig afsindig til at flyet letter i Hamborg og rejsen kan begynde - jeg håber alt vil lykkedes for mig og at dette løb vil blive en succes.
Heidi og jeg har planer om, at vi her på bloggen vil informere de af jer, som kunne være interesseret i at få opdateringer undervejs i løbet.

Løbet starter den 26.9 kl. 07.00 og slutter lørdag den 27.9 kl. 19.00

 

 

 

Trin Belastning

[km/t]

Varighed

[min]

Pulsfrekvens

[1/min]

V´O2

[l/min]

RER Fedt

[kcal/t]

Kulhydrat

[kcal/t]

Fedt

%

Kulhydrat

%

Energiomsæt.

[kcal/t]

 

 

Næste mål for sæsonen 2014

Nu er transgrancanaria godt overstået så det er tid til at kigge frem mod mit næste mål. Det bliver min største udfordring til dato. Jeg har været så heldig, at få mulighed for at stille til start i spartathlon i Grækenland til efteråret. Et løb på 247 km som skal gennemføres på under 36 timer. Jeg ved, at der er rigtig mange, som gerne vil stille til start i dette løb. Så det forpligter, når man bliver en af dem som får muligheden for at gennemføre.

Jeg er stille roligt ved at komme igang med træningen igen. I denne uge er det blevet til 90 km løb og 2 timers styrketræning. Jeg vil prioritere styrketræningen rigtigt højt. Jeg tror på, det kan være en afgørende faktor, når jeg kommer ud på de sidste timer af et langt ultraløb. Derudover vil jeg ikke lave en helt masse om på min træning. Jeg tror ikke, at jeg kan træne mere, end jeg har gjort de sidste par år, men jeg føler at min tro på egne evner stiger år efter år. Hver gang man når et nyt mål, er det som om at man tror mere på at det er muligt at nå endnu længere næste gang. Der er ingen tvivl om at den mentale del har stor betydning for om man gennemfører et ultraløb.

Hen over sommeren vil jeg deltage i en række 6 timersløb som led i mine forberedelser. Selvom det er fristende at prøve et 24 timersløb igen i år, har jeg valgt at mit fokus fra nu af skal ligge på spartathlon.