Spartathlon 2014

Spartathlon 2014

 

Jeg vil nu prøve at sætte et par ord på mine oplevelser her i Grækenland under Spartathlon.

Jeg vil prøve at beskrive løbet og de faser med, jeg gennegår under et løb som Spartathlon.

 

Indtjekning/dropbags:

Der er 75 depoter fordelt på hele ruten hvor man kan få placeret sine personlige ting. Egentlig var det ikke planen at vi ville benytte os af denne mulighed, da Heidi jo skulle køre i bil som support, men efter en snak med de andre løbere blev vi enige om at ligge energi, ekstra tøj pandelampe osv. ud i depoterne, i det tilfælde at heidi ikke nåede frem til diverse depoter under vejs. Det gav lige lidt ekstra stress og arbejde, at skulle ændre planen i sidste øjeblik. Jeg skulle måske have spurgt de rutinerede løbere til råds inden afrejsen til Grækenland.
 

 

Starten

Starten gik om morgenen kl 7.00 fra Acropolis. Vejret var ikke det bedste, idet det regnede lidt, men det kunne ikke ødelægge den gode stemning der var ved starten. Jeg havde fået 8 timers søvn, og følte mig rolig og afklaret med hvad det var, jeg skulle igang med. Det drejede sig for mig om at komme roligt fra start, holde min puls lav og drikke og spise, som jeg havde planlagt.

 

De første 80 km

Det første stykke af ruten, løb man inde i Athen. Hele morgentrafikken blev holdt tilbage for os! Jeg tænker; der må virkeligt være mange der kom for sent på arbejdede denne fredag morgen:-)

Det lykkedes mig at holde min puls nede de første mange timer og mit tempo lå omkring 6 min pr km.

Da jeg nåede ud til de 42,2 km fik vi et kæmpe regnskyl og jeg fik meget våde fødder, men lod mig ikke påvirke af det. Jeg fik hilst på Heidi og fik fyldt depoterne op og så ellers bare videre.

Efter 8,5 time rundede jeg det næste store checkpoint ved de 80 km. Solen havde fået godt fat og det var dejligt. Jeg havde overskud og følte mig godt tilpas. På dette tidspunkt havde jeg 1 time i "banken"og det var præcis det jeg håbede på.

Frem mod  bjerget.

Igennem aftenen får jeg udbygget min tid til cut off og jeg havde det mentalt godt - Jeg kunne selvfølgelig godt mærke ømheden i benene. Inden midnat rundede jeg de 150 km og herfra går det opad mod bjerget. stigningen mod bjerget er en 10 km lang asfaltvej, som virkelig trækker tænder ud og jeg følte mig presset for første gang ved depotet inden den sidstedel af stigningen..

Inden den sidste del af stigningen, som er mere trailbaseret, får jeg en varm trøje på og en portion varm suppe af Heidi. Der er temmelig koldt, så jeg bruger kun 5 min ved dette checkpoint. Dette stykke op, som er 2,3 km og på bagsiden af bjerget er svært fremkommeligt, der ligger løse sten, grus som jeg nemt glider i og det er rigtig koldt på toppen.så det gælder bare om at komme ned igen i en fart.

Da jeg nåede bunden var jeg medtaget og havde fået en træls vabel. Heidi får styr på vablen og jeg får hurtigt en kop suppe. Jeg vælger igen at forlade depotet efter kort tid, idet jeg er opmærksom på at benene er kolde og jeg har brug for at holde dem i gang. Det næste stykke på ruten er ca. 12 km -  Her begyndte jeg at blive søvnig og havde lidt svært ved at overskue tiden, mørket og ømheden i kroppen.
Da solen står op runder jeg de 186 km jeg havde på daværende tidspunkt løbet i 24 timer og 15 min. Jeg begyndte langsomt at få mere mod på at løbe igen og alting så pludseligt mere lyst ud. I mine tanker var det som om, at de ca 60 km  bare lige skulle overståes på et par timer. Jeg begyndte at lave regnestykker hvor sluttiden kunne blive 32 timer og det er farligt:-)

"Hovsa flere bjerge?!"

Fra omkring de 200 km kom der så det, som jeg havde forstået som en lang sidste stigning inden det så skulle gå nedad til Sparta det sidste stykke. Jeg havde på dette tidpunkt rigtigt gode ben og løb 7 min/km. . Denne lange bakke blev blot ved med at gå opad og opad, og netop som man troede at man var ved toppen ved næste sving drejede vejen og fortsatte opad igen og igen. Det kuperede terræn fortsatte frem mod de 230.

Krisen

Jeg fik brugt de sidste af mine kræfter på disse lange stigninger. Jeg begyndte at få ekstemt ondt i min achillesene/lægmuskel og kunne nu knap nok holde et tempo på 5 km/t. Med 30 km tilbage kunne jeg nu se at jeg havde glædet mig for tidligt. Jeg skulle nu holde de 5km/t for at komme i mål indenfor tidsgrænsen, og det havde jeg store problemer med, når det gik opad. De steder det gik nedad indhentede jeg lidt af det tabte, men jeg var for første gang i løbet rigtig negativ og mentalt helt nede i kulkælderen. Det var svært at overskue 6 timers gang med de smerter jeg havde og følte for første gang presset fra tidsgrænsen.
Med godt 20 km igen prøvede jeg at grave dybt, jeg sagde til mig selv,"slap a, fokuser på at slappe af, der hvor det gør ondt og nu begynder du at løbe!" Jeg startede med at trampe let i jorden på flade fødder uden at bevæge fodledene men langsomt kom jeg over i noget der lignede min almindelige løbestil og nu var det bare med at holde den kørende. Pludselig kunne jeg se Sparta længere nede i dalen, og det gav bare ekstra blod på tanden. Jeg mødte en dreng som råbte til mig "you run, you are strong", hvilket gjorde et stort indtryk på mig.  Jeg holdt den kørende indtil der manglede 5 km inden jeg gik i stå igen.

 Opløbet

Man kunne tydeligt mærke man var kommet til Sparta, alle i byen vidste hvad det her drejede sig om. Alle de mennesker man mødte på vej mod mål kom med tilråb og lykønskninger. Det var overvældende at modtage denne anerkendelse. Da jeg rundede det sidste hjørne og kom ind på opløbsstrækningen bed jeg smerterne i mig igen og begyndte at løbe igen. Folk var ellevilde og jeg fik en klump i halsen - jeg skulle endelig realisere min drøm. Et senarie jeg havde set for mig rigtigt mange gange men ikke havde turdet håbe på ville nu lykkes. Jeg tog de sidste trin op af trappen til statuen, tog hatten af og lagde hånden på foden af King Lionidas. En mega fed fornemmelse som jeg aldrig vil glemme.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er nu mig der har overtaget tasterne og vil kort give et resume af dagene her i Athen. Vi ankom tirsdag eftermiddag, hvor solen skinnende fra een skyfri himmel og temperaturen stod på 34 grader:-)
Onsdag stod den på afhentning af start nummer, hvilket gik smertefrit - alle papirer var iorden og vi kunne nyde resten af dagen, bla. Med en dukkert i det skønne middelhav!
Om aftenen fik vi selskab af resten af de danske deltagere og vi spiste fælles aftensmad. Under måltidet blev der udvekslet historier og oplevelser fra tidligere år og det fik både Thomas og jeg til at blive usikre på "vores raceplan"... En ting er sikkert, der er mange deltagere men aldrig den samme  oplevelse og alle med hver deres erfaring..
Vi blev dog enige om at ændre en ting og det var, at Thomas ikke skal være 100 % afhængig af min support, dels pga faren for at jeg farer vild i det græske landskab og fordi det er svært at spå om tiderne for hvornår Thomas når de checkpoints hvor det, for mig er muligtat give support.
Torsdag afleverede vi alle de 15 dropbags som vi havde og kunne nu ikke ændre på noget. Dette var en god fornemmelse og nu gjaldt det blot om at dagen skulle gå, så løbet kunne starte. Resten af torsdagen er gået med en lille hyggelig løbetur (midt i middagssolen, py...) og efterfølgende har vi slappet af med en god bog og deltaget i Info mødet!
Nu vil vi nyde en forhåbentlig veltilberedt Spartathlon middag her på hotellet og helt sikkert gå tidlig i seng...
De næste dage vil, uden tvivl blive en kæmpe oplevelse og en sindsyg stor udfordring for Thomas og sikkert også mig... Mig alene i en bil her i Grækenland og med en mand som har sat for at løbe 246 km fra Athen til Sparta - jeg håber virkelig det vil lykkedes ham - pøj pøj Thomas!!!
Heidi

siden sidst

Torsdag den11.9.2014

Ja der er så gået et halvt år siden mit sidste indlæg. Det er ikke fordi jeg er gået i stå, nej tvært imod. Jeg har trænet kontinuerligt hele sommeren uden nogen at løbe ind i nogen form for skader eller lignende. Jeg har trænet mellem 12-15 timer pr uge så når man ligger det til en 37 timers arbejds uge, så er der ikke meget tid tilbage til at sidde foran computeren. Jeg har ihvertfald valgt ikke at gøre det...

Som jeg skrev tidligere på året, har jeg deltaget i et par 6 timersløb. Ét i Sæby, hvor det blev til en 3. plads med knap 70 km og ét her for et par uger siden i Aalborg, hvor det blev til en 2. plads med 71 km. Til 6 timers løbet i Aalborg var min plan at teste mit ernæringsindtag med henblik på Spartathlon dvs. at løbe med samme intensitet som jeg regner med at løbe med i Grækenland. Det gik rigtig fint og jeg havde et stort overskud og valgte efter fire timers "træningsløb", at prøve at gå efter sejren og gav den fuld gas. Efter en times jagt kunne jeg se at den førende løber var for langt foran til at jeg kunne indhente ham. så jeg slappede lidt af den sidste time. I forhold til løbet i Sæby kunne jeg mærke en klar forbedring så det var alt i alt en god test for mig.

En 3. plads ved "6 timer ved havet" i Sæby

I uge 32 var jeg i Hjørring for at få lavet en test hos optimizar. Målet med testen var at jeg gerne ville have klarlagt hvor meget energi jeg skal indtage pr time ved forskellige intensiteter. Det var vigtigt for mig at få så mange facts på bordet så jeg vidste lige præcis, hvad jeg skulle indtage for at holde mig kørende i de 36 timer jeg har til at gennemføre løbet i Grækenland. Ét af spørgsmålene inden testen var bl.a. hvor stor en mængde af energien der skal komme fra fedtforbrænding og hvor stor en del af energien der kommer fra kulhydrater.

Testen viste, at jeg at jeg havde trænet helt perfekt i forhold til et ultraløb, min fedtforbrænding var rigtig god hele vejen op gennem mine pulszoner. Det kom dog bag på mig hvor meget man reelt forbrænder under et ultraløb. Ved en puls på 120 slag/min. forbrænder jeg 765 kcal i timen hvor af de ca 30% er fedt, altså skal jeg indtage 544 kcal pr. time. Efter testen har jeg prøvet at træne med denne mængde energi indtag. Energimæssigt gik det rigtigt fint men jeg var lige ved at kaste op pga al den mad jeg skulle spise. Jeg har derfor været nød til at finde et kompromis, hvor det hele hænger sammen.

 Planen er som følger for 6 timer:

- 1 l energidrik med 40 gram kulhydrat pr.time 151 kcal
- 1 gel  hver anden time 100 kcal
- 2 daddel romkugler hver anden time 100 kcal
- fast føde en bolle eller lign hver 3. time 170 kcal
- snacks i form af 50 g peanuts 50 g rosiner 450 kcal
- 100 g banan7frugt hver 3. time 85 kcal
- en salt tablet hver 6. time

Ialt 2466 kcal pr 6 timer og 411 kcal pr. time. Dvs at jeg har et underskud på 130 kcal pr time men jeg er jo fuldtanket fra start så der er lidt at tage af, man siger vist at man som gennemsnit har 1600 kcal i tanken fra start. Det gælder selvfølgelig om at mærke efter hele tiden, om hvordan maven har det. Det vigtigste bliver at få nok væske, så det vil blive min første prioritet.

Jeg har som sagt trænet uden nogen form for skader hele det sidste halve år. Så nu hvor jeg er jeg er igang med nedtrapningen er det meget typisk at man begynder at mærke alle mulige skavanker. Jeg er dog en smule bekymret for min svangsene under venstre fod. Jeg har derfor ikke løbet siden i søndags ( fire dage) for at give den lidt ro. Det føles som om den er i bedring... Det er bare irriterende når man nu gerne vil lave en god nedtrapning, at det så skal ødelægge en perfekt optakt til løbet. Der går selvfølgelig mange tanker igennem hovedet på mig når der opstår denne slags forstyrrelser, tanker som "er det noget alvorligt?" "kan det få indflydelse på løbet?" "kan jeg løbe imorgen eller skal jeg vente en ekstra dag med at at teste foden?" "hvormeget mister jeg ved ikke at løbe i en uge?, fylder rigtig meget i mit hoved.
 Alt i alt tror jeg ikke at det har nogen betydning for min form. Jeg er i mit livs form i øjeblikket og det vigtigste er ikke at forcerer noget for at træne et mere eller mindre ligegyldigt pas. og måske forværre skaden. I stedet for løb, cykler jeg og bruger crosstraineren i fitnesscenteret så mon ikke det går alligevel.

Jeg skal så småt igang med at pakke de poser jeg skal have lagt ud til depoterne i Grækenland. Det giver lidt kriller i maven for det betyder samtidigt at jeg skal sidde og vurderere, hvornår jeg regner med at være ved de forskellige depoter;-) det er lidt svært at spå om, men jeg har jo heldigvis min super supporter Heidi med i bil undervejs. Jeg må ikke modtage hjælp ved alle depoterne så det kræver en del planlægning.

Jeg glæder mig afsindig til at flyet letter i Hamborg og rejsen kan begynde - jeg håber alt vil lykkedes for mig og at dette løb vil blive en succes.
Heidi og jeg har planer om, at vi her på bloggen vil informere de af jer, som kunne være interesseret i at få opdateringer undervejs i løbet.

Løbet starter den 26.9 kl. 07.00 og slutter lørdag den 27.9 kl. 19.00

 

 

 

Trin Belastning

[km/t]

Varighed

[min]

Pulsfrekvens

[1/min]

V´O2

[l/min]

RER Fedt

[kcal/t]

Kulhydrat

[kcal/t]

Fedt

%

Kulhydrat

%

Energiomsæt.

[kcal/t]

 

 

Næste mål for sæsonen 2014

Nu er transgrancanaria godt overstået så det er tid til at kigge frem mod mit næste mål. Det bliver min største udfordring til dato. Jeg har været så heldig, at få mulighed for at stille til start i spartathlon i Grækenland til efteråret. Et løb på 247 km som skal gennemføres på under 36 timer. Jeg ved, at der er rigtig mange, som gerne vil stille til start i dette løb. Så det forpligter, når man bliver en af dem som får muligheden for at gennemføre.

Jeg er stille roligt ved at komme igang med træningen igen. I denne uge er det blevet til 90 km løb og 2 timers styrketræning. Jeg vil prioritere styrketræningen rigtigt højt. Jeg tror på, det kan være en afgørende faktor, når jeg kommer ud på de sidste timer af et langt ultraløb. Derudover vil jeg ikke lave en helt masse om på min træning. Jeg tror ikke, at jeg kan træne mere, end jeg har gjort de sidste par år, men jeg føler at min tro på egne evner stiger år efter år. Hver gang man når et nyt mål, er det som om at man tror mere på at det er muligt at nå endnu længere næste gang. Der er ingen tvivl om at den mentale del har stor betydning for om man gennemfører et ultraløb.

Hen over sommeren vil jeg deltage i en række 6 timersløb som led i mine forberedelser. Selvom det er fristende at prøve et 24 timersløb igen i år, har jeg valgt at mit fokus fra nu af skal ligge på spartathlon.

Transgrancanaria 2014

Løbet startede kl 00:00 natten til lørdag. Vi var kørt de ca 80 km op til Agaete fra Maspalomas. Hele familien var med for at sende mig godt på vej. Jeg havde hvilet mig hele dagen og følte mig egentligt utroligt afslappet. Jeg var klar over at der ventede en kæmpe opgave men alligevel var der ikke skyggen af sommerfugle i maven. Min plan var at tage den med ro fra starten, gå på stigningerne og løbe på nedløb og flade stykker. Natten skulle overståes så godt som muligt uden forstuede fødder og med mest muligt energi tilbage på kontoen.

Der var en rigtig god stemning i startområdet  det blæste en del og det var begyndt at småregne lidt så det var skønt endelig at komme igang. Jeg lå ca midt i feltet af de 485 løbere som var til start. Efter 500 m fandt jeg et sted hvor man lige kunne komme af med vandet. Da det var overstået var der nok ikke mere end 20 løbere efter mig. Nu kunne det da kun gå fremad. Jeg tænkte at det nok var fint nok, på denne måde ville jeg ikke komme til at forcere noget de første par timer. Der blev hurtigt trængsel da feltet kom ind på de smalle stier og vi begyndte på den første lange opstigning. Det var et flot syn at se de mange pandelamper sno sig op af bjerget. De forreste var allerede langt foran. Jeg skulle fokusere på mit eget løb så det betød ikke noget. Jeg ville hellere tage det roligt i starten og så forhåbentlig indhente alle dem, der havde lagt for hårdt ud senere i løbet. Man taber rigtigt meget tid, hvis først man bliver så presset at man ikke kan løbe når det går nedad.

Jeg kom sikkert over de første stigninger og fik klaret de stejle og meget tekniske nedløb uden de store problemer. Man kan selvfølgelig godt mærke sine lårmuskler når man er dansker og løber nedad i 10-12 km, men det var alligevel til at holde ud. Jeg fik luret et par triks af nogle spaniere, det gælder om at flytte fødderne hurtigt uden at tænke på at få fodfæste, lidt ligesom jorden er giftig, hurtigt videre til næste skridt. Det kræver meget koncentration, men på den anden side fjerner det fokus fra de ellers negtive tanker man kunne komme til at fokusere på;-)
Min største bekymring efter de første 8 timer var at min pandelampe havde brugt 2 sæt batterier så jeg havde kun min reservelampe tilbage til den sidste del af løbet. Jeg måtte krydse fingre for at jeg ville komme i mål inden den også løb tør for strøm, ellers kunne jeg få seriøse problemer i mørket.

 

Ved middagstid var solen for alvor brudt igennem på en ellers tåget formiddag. jeg vil tro temperaturen sneg sig op omkring en 25- 30 grader, sKønt hvis man skulle ligge ved poolen sammen med resten af familien ;-), men lidt varmt når man nu er vant til at træne omkring de 0 grader hjemme i Danmark. Jeg valgte at prøve at se positivt på det gode vejr og det viste sig, at det egentligt heller var ikke så svært.
Jeg var igang med den første af to længere stigninger op mod rutens højeste punkt, da jeg mødte en af de andre danskere, vi fulgtes ad et stykke tid hvorefter vi indhentede yderligere to danskere. Vi kunne alle blive enige om at det var et barskt terræn vi befandt os i, og at vi alle havde temmelig ømme ben. På den anden stigning følte jeg mig godt gående, og forlod de andre danskere. Jeg var inde i en god rytme, og kunne lige pludselig se mig selv løbe i mål på under 22 timer, hvis det fortsatte på denne måde. Det er dumt at begynde at lave den slags regnestykker, nå man stadig mangler 50  km af et ultraløb...En time senere følte jeg mig svimmel og rigtigt dåligt tilpas. Jeg havde svært ved at tænke helt klart, men kunne alligevel godt regne ud, at det nu var vigtigt at få fyldt ekstra energi på motoren. Jeg stoppede op og tvang mig selv til at spise en gel og drikke mit sidste vand, inden jeg gik videre. Kort efter kom jeg til det store depot, hvor der var pasta og kødsovs Jeg fik en stor portion og tog mig god tid inden jeg begav mig ud på de sidste 42 km.

 

De sidste 42 km var primært nedad, og jeg havde hørt fra de andre danskere, at der var mulighed for at hente tid på de sidste 10 km, hvis man havde kræfter der. Jeg kunne se på tiden, at det ikke var realistisk at komme ind under 22 timer, men det bekymrede jeg mig ikke så meget om. Jeg tænkte mest på bare at komme ned på de sidte 10 km, inden min pandelampe ville løbe tør for strøm. Jeg klarede nedløbende rigtigt godt. Jeg følte at benene kørte som trommestikker de steder hvor det var muligt at løbe. Omkring de 105 km kom vi til et meget stejlt nedløb, hvor underlaget var ekstremt udfordrende. Her valgte jeg at gå for min egen sikkerheds skyld. Jeg mødte en kvinde lige inden nedløbet begyndte hun var ektremt presset. Jeg prøvede at opmuntre hende ved at sige "only 15 to go, you can do it". Det tror jeg nu ikke hun kunne, efter at jeg havde set, hvad der ventede hende længere fremme...der gik rimeligt lang tid med det sidste nedløb, og jeg blev temmeligt irriteret over at løbsarangørerne ikke havde kunnet finde en bedre sti til mine trætte ben.

                                                      et godt eksempel på en god sti

Da jeg endelig kom ned på de sidst 10 km var der ikke meget tilbage og skyde med, og min pandelampe lyste svagere og svagere. Jeg besluttede mig for at nulstille uret, nu gjalt det om at finde en rytme der kunne få mig i mål så hurtigt som muligt. Jeg besluttede mig for at skulle holde mit pace under 10 min. pr. km på den måde ville jeg være i mål på under 2 timer. Jeg løb og gik 3-500 meter ad gangen, og prøvede hele tiden at presse mig selv til at løbe lidt længe for så at sætte mig et nyt mål. Bare lige 200 meter mere så må du gå igen, sagde jeg til mig selv. På den måde lykkedes det mig at komme ind til Maspalomas, hvor målet var. Den sidste km får man altid lidt ekstra energi så jeg kunne løbe i mål i fin stil. Familien ventedede på mig og Sofie og Malthe fulgte mig det sidste stykke over målstregen.



 Jeg kom i mål i tiden 23 timer og 55 min, og blev placeret som nr 117. Ud af de 485 startende løbere var der 307 der gennemførte. Vindertiden blev imponerende 14 timer og 27 min. jeg forstår ikke hvordan de gør det.:-)



Malte siger, " du må aldrig stoppe med at løb...? du er for sej ...

 

 

ikke meget batteri tilbage  heller ikke på pandelampen

 

Sidste ardejdsdag

Så er der taget hul på sidste arbejdsdag, inden turen går til gran canaria. Benene er nu helt sig selv igen, skønt... Jeg var lige ude og lunte 6 km igår, hvilket var med til at fjerne den skete ømhed efter Thy.

Nu gælder det om at få indstillet hjernen på den næste opgave. Det kræver fuldt fokus hvis det skal gå op i en højere enhed. Der venter 126 km og 8500 højdemeter i et meget teknisk svært terræn. Det er ikke noget man skal tage let på😃.

Man kan følge slagets gang, hvis man henter app'en trackingsport i app store. Mit start nr. er 301, vi vil også prøve at lave opdateringer her på bloggen.

Thy Trail marathon

Som det ses på videoen var det svært at undgå at få kolde fødder under dette års Thy trail. Jeg var en af de heldige der fik et start nummer til dette løb, som var udsolgt på mindre end 1 ½ time. Selvom planlægningen ikke var helt optimal i forhold til Trans Grancanaria, valgte jeg alligevel at stille op. Efter 30 km og en helt masse vand kunne jeg måske godt have ønsket at jeg havde valgt anderledes...Det er uden tvivl det hårdeste marathon løb jeg har løbet til dato. Tiden blev 3 timer 55 min. hvilket på denne dag var nok til en placering som nr. 23. Jeg prøvede at holde lidt igen men det er svært når man først får et nummer på maven. Her dagen efter har benene det udemærket så jeg skal nok blive klar til Trans Grancanaria på fredag. Thy trail marathon skal prøves før man helt forstår hvorfor det er det barskeste marathon i DK

Min træningsopbygning

Jeg er godt i gang med træningen frem mod Trans Gran Canaria. Jeg løber ca 110-120 km om ugen i øjeblikket, og begynder at få en del mere tempo ind i mine træningspas. I uge 2 så min træningsplan således ud:

Mandag: 24b11, 11b12, 5b11 (0,40)  derefter 40 min styrketræning (0,40)
Tirsdag: 120b11 (2,00)
Onsdag: 40 min styrketrænig (0,40)
Torsdag: 15 opv., 3(5b13, 4b14, 3b15) pause 1 min 5 min afløb (0,58)
Fredag: 59b11, 16b12, 5b11 (1,20)
Lørdag: 15opv. 2*10b12 pause 1 min 3*14b13 15 min nedvarmning (1,40)
Søndag: 12 b11 5(12b11-14b12-8b13) 15 b11 (3,20)

Denne form for træningsplan er en videreudvikling af et træningsprogram, jeg fik lavet af en personlig træner, som jeg brugte da jeg dyrkede triathlon. Jeg har lavet programmet om, så det der før var et langt cykelpas, nu er et langt løbepas. Min træning er baseret på tid og intensitet, det første tal står for tiden det andet tal for intensitet.

eks.: 24b11 betyder 24 min løb ved belastning/intensitet 11

belasningen/intensiteten skal forståes udfra en pulszone og en fornemmelse af hvordan intensiteten føles.

belastning/intensitet:
B11 75 % af maks puls skal føles let
B12 79 % af maks puls
B13 83 % af maks puls skal føles noget anstrengende
B14 87 % af maks puls
B15 90 % af maks puls skal føles anstrengende

hvis 75 % af maks føles hårdere end let skal intensiteten sænkes til det føles let. det samme gælder hvis pulsen er lavere end den skal være men det føles hårdere end noget anstrengende. Med andre ord er det altid følelsen der er bestemmende for intensiteten.

Dette var et forsøg på at forklare, hvordan min træning er bygget op. Fremover vil jeg nøjes med at skrive forkortelserne. håber ikke det var het sort snak...

Første indlæg

Hej

Jeg vil nu prøve at forsøge mig som blogger. Mit navn er Thomas Maagaard Christensen jeg er 35 år og har dyrket ultraløb de sidste 4-5 år. I min blog vil jeg skrive om de løb jeg skal delttage i, samt mine forberedelser til disse.
jeg har i de senere år genmemført følgende løb:

2009:

- Ironman switzerland 11:32:46
- 1\2 ironman silkeborg 5:45:28

2010:

- 1/2 ironman Jels 4:49:36
- challenge Roth 10:23:51
- CPH 6 hour run 64,923 km

2011

- Copenhagen Ultramarathon 100 km 9:39:41
- Aalborg 6 timer 70,794 km
- Mors 100 miles 18:23:09

2012

- Slagteriløb 6 timer 70,46 km
- 24 timer DM bornholm 120 ca.
- Aalborg 6 timer 66,762 km
- mors 100 miles dnf
- grenå 6 timer 73,240 km

2013

- skechers ultra 2013 dm 100 km 9:24:55
- Trail verbier st. Bernard 26:10:54
- Grenå løbefestival DM 24 timer 184,924

Mine mål for 2014 er indtil videre transgrancanria 125 km den 1.marts og thy trailmarathon i slutningen af februar. Jeg håber på at kunne komme på startlisten til spartathlon 246 km i efteråret ellers finder jeg en plan b.