Duultra race 525 km

Jeg vil prøve, at sætte et par ord på mine oplevelser og tanker omkring dette fantastiske eventyr jeg har været igennem den sidste uges tid.
Det var første gang, jeg skulle deltage i et etapeløb. På mange måder var der mange ukendte faktorer, der ville komme til at spille ind i dette lange forløb.

Mine forberedelser op til løbet havde båret præg af småskader, hvor jeg aldrig helt kom op på den mængde og kontinuitet, som jeg plejer. På den anden side har jeg også fået en erfaring, der har gjort, at jeg er blevet bedre til at lytte til kroppens signaler, og givet den, den hvile og restitution der skulle til når kroppen har bedt om det. Man balancerer på en knivsæg, når man vurderer om det næste træningspas er til gavn eller skade. Men det korte af det lange var, at jeg kunne stille til start skadesfri og med en god mavefornemmelse omkring mine muligheder for at gennemføre dette løb.

Min plan var, at lytte til mine ben og puls og så måtte vi se hvilket tempo der ville komme ud af det. Jeg havde i min træning haft fokus på at løbe med så lav puls som muligt på mine lange pas. Jeg havde egentligt opnået en okay fart i benene i det lave puls område mellem 120-130. Så jeg viste at jeg nok ville komme til at ligge ud i et rimeligt højt tempo.

Jeg har efter Spartathlon gjort mig mange overvejelser omkring håndtering af kriser i et langt ultraløb, og hvad der skal til for at undgå dem. Simple ting som at smile og fokusere positivt på alt. kan virke banalt men alternativet, kan hurtig få èn ind i en negativ spiral. Der er altid noget positivt ved en hver situation ex. Vi havde modvind hele første etape, men da man jo ikke selv bestemmer vejret, valgte jeg at sætte pris på at, det trods alt ikke regnede. Man er nød til at acceptere de vilkår der er stillet til rådighed og så få det bedste ud af situationen. Det virker simpelt, men kan til tider være enormt svært.

storslået natur taler for sig selv. målet er derude et sted...

Jeg var meget spændt på, hvordan vores kroppe ville reagere ovenpå disse lange etaper. Vi var trætte og slidte når vi kom i mål om aftenen, og lignede ikke nogen, der ville blive klar til at løbe den følgende dag. Men gang på gang stod vi ud af sengen om morgenen, efter en nat med feber, svedeture og urolige ben, og var klar til at løbe igen. Man bliver meget overrasket over, hvad man kan presse kroppen til at præstere
.
For mit vedkomne blev det hurtigt en målsætning at vinde løbet. Efter første etape havde jeg over en times forspring til nr. 2. Jeg var godt klar over at jeg ville få en dårlig dag på et tidspunkt. Så hvis jeg skulle vinde var jeg nødtil at udbygge dette forspring de følgende dage. Der var selvfølgelig en risiko ved at presse citronen så tidligt i et langt løb, men det gav også ekstra motivation til at holde mig løbende hele etapen. Jeg havde egentligt ikke indtryk af at der var ret mange der ville deltage i kampen om den" dulle trøje".

vinder af  kongeetapen

 Efter konge etapen havde jeg et forspring på 3 timer og 30 min, og det var først på 4. etape, hvor jeg fik problemer med mit skinneben, at Ole og Henrik lagde pres på mig. Jeg fik dog minimeret tabet til en halv time. Herefter ændredes fokus lidt, der var flere der måtte udgå og der kom mere fokus på at gennemføre frem for at vinde. Der var nogen, som havde kæmpet med skader fra dag et, som blev ved og ved med kæmpe sig igennem dag efter dag, fast besluttet på at gennemføre. Så set i lyset af dette fik den dulle trøje mindre betydning som løbet skred frem. Alle havde kæmpet deres egen kamp og alle var vindere når vi nåede grenen.

i mål efter 4. etape  

Da vi nåede sidste etape var vi 6 løbere tilbage og der var vel ingen tvivl om at vi alle nok skulle komme igennem. Når først man har klaret 5 dage er det næsten utænkeligt at udgå. Man er så tæt på målet at 84 km virker som noget der bare skal overståes. Vi fik da også kæmpet os igennem alle mand og en efter en indtog vi grenen stolte og meget trætte,
                                                                                                             

Ole, Søren og mig på grenen

Mose, Søren og Pol 

Jeg er utrolig glad for min førsteplads, som jeg kæmpede hårdt for at beholde hele løbet igennem. Den betød selvfølgeligt, at jeg kom til at løbe meget alene de første dage. De sidste dage blev også ekstra hårde på grund af. skaden i skinnebenet, som måske kunne have været undgået med en mere defensiv taktik. Men hvor intet voves intet vindes!

 








Indslag i tvmidtvest

Nyt samarbejde med Pure Power

Jeg har indgået et nyt samarbejde med pure power. Jeg igennem de sidste par år brugt deres energi produkter i forbindelse med træning og konkurrencer. Så jeg er rigtig glad for, at pure power har valgt at støtte mig.

Jeg har tidligere primært brugt deres energidrik Carbo Race Elektrolyt med stor succes. Både til Spartathlon og Grenaa 24 timer har det fungeret perfekt. Det vigtigste for mig er, at man har et produkt, man kan blive ved med at indtage i mange timer uden at få problemer med maven. Specielt til Spartathlon bestod Pure Power denne test til fulde med kontinuerligt energiindtag i 34 timer. Til mine lange løbe supplerer jeg mit energiindtag med med så meget rigtig mad som muligt. Det kan være pasta, frugt, nødder,  brød osv.

Mit energiindtag til Spartatlon pr 6 timer

• 1 liter væske pr time 1,2,3,4,5,,6
• 40 gram Pure Power Electrolyt pr time 1,2,3,4,5,6 (151 kcal) ialt 906 kcal
• 1 Pure Power gel hver anden time 2,4,6 (100 kcal) i alt 300 kcal
• 2 daddel rumkugler hver anden time 1,3,5 (100 kcal) i alt 300 kcal
• Fast føde en bolle m. skinke og ost eller lign. Hver 3. time 3,6 (170 kcal) i alt 340 kcal
• Snacks 50 g peanuts 50 g rosiner fordelt over 6 timer (450 kcal) i alt 450 kcal
• 100 gram frugt hver 3. time 1,5 og 4,5 (85 kcal)i alt 170 kcal
• 2 salt tabletter hver 4. time 4,8,12,16,20,24,28,32

Total kcal. for 6 timer 2466 kcal. pr. time 411 kcal. det resterende energibehov kommer fra kroppens fedtdepoter. Denne plan fungerede perfekt for mig, men det er er ikke sikkert det den gør det for for andre. Jeg tror, man er nødtil at prøve sig frem under træning og konkurrence for at finde det der virker for en selv.

Som noget nyt er jeg begyndt at bruge deres recovery drik Recovery Frutti efter mine lange pas, Det er en nem måde at sikre at man får den rigtige energisammensætning efter sin træning. På den måde sikrer jeg mig, at jeg får en så god og hurtig en restitution som muligt. hvilket jo er enormt vigtigt når det næste lange tæningspas ligger lige om hjørnet.
 Jeg håber det kan hjælpe mig når jeg skal løbe duultrarace 525 km på 6 dage i pinsen. Her bliver for alvor brug for hurtig restitution, hvis jeg skal nå hele vejen fra grænsen til skagen;-).

Du kan se flere produkter og deres fornuftige priser her

Målsætning 2015

Efter et succesrigt år 2014 med gennemførelse af både trail løbet Transgrancanaria 125 km og 8500 højdemeter, og det legendariske ultraløb Spartathlon 246 km, er det nu tid til at kigge fremad igen.

Efter at have nået mit ultimative mål Spartathlon, har jeg haft lidt svært ved at finde den rette motivation til at sætte mig nye mål. Det er svært at finde noget som kan måle sig med denne kæmpe udfordring. Jeg kunne selvfølgelig vælge at stille til start igen i 2015, men jeg er bange for at det ikke ville kunne måle sig med den kæmpe oplevelse det var at gennemføre for første gang. Det kræver en stålsat vilje at gennemføre for første gang. Jeg tror at det ville være dømt til at mislykkes, hvis jeg forsøgte igen, uden at være så topmotiveret som jeg var første gang. Jeg kommer uden tvivl til at løbe Spartathlon igen men ikke i 2015.

I år har jeg valgt at prøve kræfter med et etapeløbe. Nogle af de løbere som jeg mødte til Spartathlon har lavet et løb som strækker sig fra grænsen ved Rudbøl op til Skagen langs vestkysten. Den samlede distance på 525 km er opdelt i 6 etaper, som skal gennemføres på 6 dage. Hver etape har en distance på mellem 80-100 km. Lige som i Tour de France vil der blive kæmpet om at vinde det samlede klassement. Der er plads til 30 løbere i feltet og i skrivende stund er der 18 der stiller til start den 23.maj. Det bliver spændende at se hvor mange af os der gennemfører hele turen...

Det bliver et løb, hvor kun den der formår at spare på kræfterne og restituere optimalt mellem etaperne, har en reel chance for at gennemføre. Det danske forårsvejr kommer også til at spille ind. En uge i regn og blæst på vestkysten vil uden tvivl kunne tage modet fra de fleste.

Etape inddeling for Duul`tra-Race 2015:

1. Lørdag den 23. maj start Rudbøl grænse kro mål Esbjerg 94 km
2. Søndag den 24. maj start Esbjerg mål Hvide Sande 77 km
3. Mandag den 25. maj start Hvide Sande mål Krig Vig 103 km
4. Tirsdag den 26. maj start Krig Vig mål Bulbjerg 82 km
5. Onsdag den 27. maj start Bulbjerg mål Egelund 86 km
6. Torsdag den 28. maj start Egelund mål Grenen Skagen 83 km

Min ambition er at gennemføre ikke andet, men at at gennemføre løbet kan meget vel vise sig at blive nok til en god placering...;-)

Mit andet mål for sæsonen bliver Viborg 24 timer. Her er målsætningen klar. Jeg går 100 procent efter at runde de magiske 200 km. 68 gange før er det lykkes for en dansker at runde de 200 km ved et 24 timers løb. Jeg går benhårdt efter at være med til at forbedre denne statistik. Jeg ved, at det kræver en dag, hvor det hele lykkes. Men jeg synes, det er en realistisk målsætning, når jeg ser tilbage på mine resultater fra de sidste par år.

Jeg har gennem de sidste par måneder haft lidt problemer med min svangsene, men i takt med at foråret er på vej kan jeg mærke at det begynder at gå den rigtige vej. så jeg ser nu frem mod en ny og spændende sæson.